At give baby de bedste forudsætninger… vol. 1

Efter et netop overstået intensivt kursus i pædiatrisk fysioterapi, fylder det ekstra meget for mig at få formidlet hvordan vi giver vores børn de bedste forudsætninger for et sundt og velfungerende nervesystem, samt en stærk og robust krop. Heldigvis er der rigtig mange der lægger vejen forbi mine babyhold hos Tidens Kiropraktor i øjeblikket, så der er rig lejlighed til at få snakket om modningen af nervesystemet og den motoriske udvikling.

Men her på bloggen vil jeg også gerne give lidt tips til hvad du sådan generelt kan være opmærksom på og hvad du særligt skal være opmærksom på når du bærer dit barn i slynge/vikle.

Modningen af vejrtrækningsmusklen diaphragma er ALTAFGØRENDE for din babys motoriske udvikling. Når baby fødes er diaphragma helt umoden og utrænet. Det giver en lidt overfladisk vejrtrækning, primært i øverste del af brystkassen. I løbet af de første 3 mdr. bliver diaphragma stærkere og vejrtrækningen ses mere i maven. Brystkassen forlænges i takt med at diaphragma og mavemusklerne bliver stærkere, og bugvæggen forkortes samtidig som følge af de stærkere mavemuskler.

TIP 1: BLEEN: Sørg for at give din baby plads til at styrke vejrtrækningen. Bukser og ble må endelig ikke stramme om maven, da det hindrer den dybe, sunde vejrtrækning. Vær opmærksom på at maven fylder mere når baby fx ligger på ryggen og løfter benene – hvilket er en stilling de bruger meget fra 2½-3mdrs alderen. Se evt denne lille film jeg har lavet om emnet.

Når du bærer din baby i slynge eller vikle er det endnu mere vigtigt at skabe plads til vejrtrækningen med en ble der ikke strammer i taljen og ved ikke at overdrive sammenkrumningen af babys ryg og hofteled. En nyfødt skal placeres i den stilling baby selv indtager når du løfter ham eller hende op til dig. For det meste er det med hofteleddene bøjet i ca 90 grader og med knæene på linie med skuldrene. Du skal altså undgå at oversprede babys ben i viklen og at presse lårene alt for tæt ind mod maven. En god binding til dette er fx Kangaroo med fastvikle. – Det må jeg lige have lavet en film af ved lejlighed.

Så husk at give plads til diaphragmas gode og vigtige arbejde, det er en af grundstenene i en sund og velfungerende krop, både for børn og voksne.

Kig med de næste par uger hvor jeg vil skrive mere om hvordan du giver baby de bedste forudsætninger for et sundt nervesystem og en velfungerende krop.

1 Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s