At give baby de bedste forudsætninger, vol. 2

I sidste uge skrev jeg om modningen af diaphragma. Diaphragmas aktivitet er fasciliterende for kroppens dybe, stabiliserende muskulatur. En sund vejrtrækning med aktiv diaphragma er altså med til at igangsætte de rigtige muskler, når vi snakker velfungerende kropsstabilitet.  I denne uge vil jeg skrive mere om den korrekte muskelaktivering for baby.

Når baby er ca. 3 mdr. skal han eller hun kunne ligge stabilt på ryggen med løftede, bøjede ben og fx dreje hovedet uden at hele kroppen følger med i bevægelsen. Baby skal også kunne ligge på maven og løfte hovedet og støtte på albuer og underarme, og fx følge en bold med øjnene når denne trilles på gulvet lige foran babys arme, igen uden at hele kroppen følger med i bevægelsen. Det kræver begynde kropsstabilitet og aktivitet i de dybe mave og rygmuskler, specielt de muskelkæder der går på tværs af kroppen.

I hverdagen kan du gøre en masse for at stabilisere disse muskler, fx når du bærer barnet, når I leger og når du skifter ble eller giver tøj på.

Tip 2: Aktivering af skrå muskelkæder: Når du pusler baby er det en rigtig god ide at trille baby til siderne i stedet for at løfte numsen eller trække i armene for at løfte overkroppen. Du kan se hvordan her. Du skal helst undgå at trække i babys arme for at trække op i siddende stilling. Hvis du gør det vil du se at babys hoved falder bagover og at maven bliver spids pga. endnu ikke samlede lige mavemuskler. Når du i stedet vælger at trille baby til siderne, får baby lejlighed til at arbejde med de skrå muskelkæder, der går diagonalt fra skulder til modsatte hofte og er vigtige for kropsstabiliteten. Du skal selvfølgelig huske at trille baby lige meget til begge sider for at undgå sideforskel. Sideliggende øvelser er også rigtig gode for mor bl.a. i forhold til at hjælpe rectus diastasen (delte mavemuskler) med at hele op.

Tip 3: Bærestillinger: Når du bærer baby i armene, er det rigtig godt at bære i vandret og diagonalplan. Lad baby ligge på maven på din underarm og bøj gerne babys ene ben, det modvirker “flitsbue” i ryggen og stimulerer aktiviteten af mavemusklerne. Husk at skifte side ind imellem. Den maveliggende stilling er også rigtig god når baby har brug for at bøvse. Du kan også med fordel bære på skrå, – altså i diagonalplan, da det også lader babys mave- og rygmuskler arbejde rigtig godt, mens du samtidig kan støtte rygsøjlen tilstrækkeligt. Her finder du en lille film om bærestillingerne – det kan være svært at forklare tydeligt på skrift.

Når du bærer din baby tæt mod din krop, mave mod mave i viklen, stimuleres både diaphragmas funktion og de dybe stabiliserende muskler. Når du skifter stilling vil baby bruge sit muskelsystem aktivt, selvom du selvfølgelig sørger for at støtte baby så godt med viklen at han eller hun ikke selv skal bruge kræfter på at holde rygsøjlen oprejst.

1 Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s