Slyngeworkshops

Her i september og oktober har jeg fået lov at lave rigtig mange slyngeworkshops rundt omkring 🙂 Jeg har været afsted minimum en gang om ugen til stort set udsolgte workshops, så jeg har mødt masser af lækre babyer og deres søde mødre. Der har ikke været så mange fædre med på banen i denne omgang – husk at I mænd også kan få en masse ud af at bære Jeres børn. Det behøver ikke være i 5 meter orangefarvet uldstof med hippieblomster og henna-mønstre 😉 (eller hvad det nu er for en fordom der afholder mange fædre fra at vikle deres børn..??…?)  Der findes masser af gode bud på bæreseler, mei-tais og fastvikler i maskuline farver. Min egen mand har fx været glad for den mørkeblå Didymos Prima Hamp der ses øverst i billedet herunder. Jeg håber at se nogle flere fædre på workshop i fremtiden!

Billedet er fra fortsætter workshop hos morskrop.dk i sidste uge. Næste workshop hos morskrop er om en uge og der er stadig plads til flere mødre og ikke mindst FÆDRE:-).

Morskrop.dk er netop blevet nomineret til prisen “Best of Odense” i kategorien Motion og Velvære. Og selvom jeg ikke til daglig er en del af morskrop, men bare kommer på besøg en gang imellem, kan jeg ikke lade være med at være lidt stolt, ikke mindst af mine fys-kolleger Kate og Cecilie, der til daglig tager sig af morkrops kunder. Hop ind og giv dem en stemme!:Best-of-Odense
20170928_094427

I går tog jeg turen til Esbjerg for at lave workshop i samarbejde med Lene Raadkjær Jørgensen fra BabyTummel og Børn i God Balance.

Et helt hold mødre var mødt op med deres små poder og vi fik øvet forskellige fastviklebindinger til mavebæring, hoftebæring og rygbæring. Der kom sved på panden da vi trænede at lave et godt sæde til rygbæring, og flere havde en aha-oplevelse med slyngeringenes anvendelighed. Et enkelt barn havde stabilitetsudfordringer i forhold til sin rygsøjle, pga en hård start på livet, der bl.a. har budt på store operationer – dejligt at være med til at hjælpe sådan et barn godt til rette i fastviklen i en binding der kan støtte ryggen bedre og hjælpe med at give fornemmelse af egen kropslige midtlinje. Vi fik også afprøvet bindinger der er særligt velegnede til de babyer der nemt får benene spredt for meget i viklen. Og så blev der afprøvet ringslynger og snakket inspiration til bæreovertøj.

Alt i alt en skøn og givende formiddag – jeg håber at deltagerne også har taget en masse godt med sig hjem!

I anledning af de mange workshops har jeg fået lagt lidt flere video-guides på min youtube kanal slyngefys, så tag gerne et kig forbi den 🙂

received_10155545704711578

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s