Påklædning i kulden – flyverdragt eller ej?

IMG_20171211_122631

Hvad skal mit barn have på når vi skal udenfor? Det er altid et svært spørgsmål, næsten uanset årstid. Det danske vejrs omskiftelighed gør det ikke nemt. Men nu hvor sneen ligger smukt udenfor vinduerne er der ingen tvivl om at der skal varm påklædning til. Så er spørgsmålet bare hvilken type man skal vælge….

Når du vikler i vinterkulden er det optimale at have dit barn og viklen under jeres fælles overtøj. Det kan være en bærejakke, en oversize jakke fra genbrugsforretningen, en tyk poncho eller en speciel bæreindsats der kan lynes i din egen vinterjakke.

Når du og dit barn deler overtøj, deler i også kropsvarme og det er praktisk at kunne bruge god tid på at binde viklen godt uden at stå og kampsvede med overtøjet på. Barnet skal så bare have sit almindelige tøj på under viklen, både tøj og vikle kan med fordel være af uld på grund af uldens gode temperaturregulerende egenskaber. Derudover en hue og evt lune lange strømper eller futter og benvarmere. Det er langt nemmere at få viklen til at sidde godt når barnet ikke er en stor uformelig bylt af overtøj.

Men måske er din baby ikke længere end lille baby, men derimod en livsglad tumling der gerne vil ned og boltre sig i sneen undervejs på jeres vikletur. Her kan det være fristende at give barnet flyverdragt på og selv have vinterjakke på og vikle udenpå overtøjet.

MEN vær opmærksom på hvordan en flyverdragt fungerer. De fleste flyverdragter er varme at have på, fordi de indeholder isolerende luftlag. Det er altså luften imellem stoffet der skaber varmen. Når man binder viklen stramt omkring en flyverdragt, presses den isolerende luft ud og flyverdragten er ikke længere så varm som antaget. Det kan derfor være en fordel at bruge termotøj eller kogt uld i stedet. Disse materialer mister ikke deres varmende egenskaber på samme måde som flyverdragten. Hvis det blæser meget eller barnet gerne vil hoppe i vandpytter er en form for skal-lag, fx softshell eller regntøj en god ide. Regntøj kan dog være glat og svært at vikle rundt om, ligesom en flyverdragt også kan være det.

Hvis du kun skal bære kortvarigt, kan flyverdragten være helt ok at bruge. Viklen giver jo også lidt ekstra beskyttelse mod vind og vejr. Men på de længere ture er det vigtigt at med tøj der ikke lader sig påvirke af at blive presset sammen af viklen.

God tur i sneen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s