DIY stige – fx til vikleopbevaring

20180806_115344

Jeg mangede en god løsning til vores soveværelse til opbevaring af vikle (man skal altid have en vikle klar i soveværelset i tilfælde af akut viklebehov om natten! Jeg ved ikke hvor gamle børnene skal være før man er færdig med vikler i soveværelset – mine er 2,5 og 5 år og selv den store ønskede at blive viklet før putning den anden dag under voldsomme tordenskrald)  og det der tøj man altid smider fra sig på stolen fordi man godt lige kan have det på en gang mere og spare på vasketøjet.

Det er ikke raketvidenskab og måske er det so-last-year, men for mig virkede en slags dekorationsstige som en god løsning. Jeg synes dog der er langt imellem de fede modeller og de kan jo også hurtigt blive et dyrt bekendtskab. Så jeg lavede min egen og vil bare lige dele idéen med jer.

Studio_20180806_120231

DIY -ish (det er så simpelt at du nok nemt kan gætte fremgangsmåden ud fra billederne)

Da stigen ikke skal bære ret meget vægt, er kravene til konstruktionen heller ikke så store.

Du skal bruge 2 lange stykker træ (så lange som du ønsker at stigen skal være høj) og nogle korte, der skal være trin (du bestemmer selv hvor mange). Derudover snor fx jutegarn eller lædersnøre og evt søm (dobbelt så mange som du har trin på din stige) og hammer. Evt. sandpapir.

Jeg har brugt nedfaldsgrene fra haven, der har ligget længe og barken var derfor skallet af de fleste steder. Det bark der var tilbage var let at skrabe af med en spartel. Hvis du har adgang til en skov eller store træer på grunden, vil du højst sandsynligt kunne samle materialer her. Hvis grenene er meget rustikke er det en god idé at give dem en grundig tur med sandpapir af hensyn til sarte tråde på vikler/tøj.

Grenene blev skrubbet grundigt i træsæbe og stillet til tørre i solen.

Herefter stillede jeg de lange grene op af muren i ønsket afstand og bandt de korte grene på tværs. Jeg har bare surret dem godt fast med snor, -det holder fint indtil videre. Evt kan man lige sømme et enkelt søm af passende længde igennem trinnet og den lange gren den hviler på for ekstra stabilitet og så skjule sømmet med snor-omvikling bagefter.

20180806_120412

TADAA! Så er stigen færdig og klar til at blive pyntet med vikler/tørklæder/din kimono eller hvad du nu har behov for at hænge op. Så nemt og fint.

Jeg er specielt glad for at jeg kunne gøre stigen lige præcis så rustik som jeg ønskede og som jeg synes passer til vores 170 år gamle hus.

God fornøjelse! Smid et billede som kommentar hvis du også kaster dig ud i projektet eller hvis du har geniale idéer til opbevaring af vikler. Mine ligger altid i en kurv i stuen eller rundt omkring i huset efter behov. Da lillebror var spæd lå der vikler på alle stole/sofarygge/senge, ja endda på badeværelset, så der altid var en vikle inden for rækkevidde. Det kunne ikke betale sig at prøve at rydde dem op, de skulle alligevel i brug igen med det samme. Det der med at folde pæne stakke, det har aldrig lige været mig 🙂

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s