Nye spændende opgaver

I den kommende måned kaster jeg mig ud i nogle nye opgaver og møder nye samarbejdspartnere 🙂

D. 19. september skal jeg besøge Jordemoder Sophias Mother Circle. En slags åben mødregruppe for både gravide og mødre. Jeg har ikke deltaget i cirklen før, men jeg forventer højt til loftet og god, nærende energi og glæder mig rigtig meget! Jeg skal selvfølgelig snakke om det at bære sin baby tæt på hjertet – trygt og sundt for både mor og baby. Jeg tager masser af vikler med, så der bliver også rig lejlighed til at prøve kræfter med at binde viklen, uanset om du er begynder eller mere øvet. Jeg håber at deltagerne også er indstillet på at hjælpe hinanden, så alle føler sig set og hørt i de udfordringer og spørgsmål de måtte have. Du kan læse mere om Mother Circle i Odense her. Jeg kender Sophia lidt i forvejen og ved at hun besidder en masse rummelighed og kærlighed og respekt for individet. Jeg synes det er så dejligt at vi kan inspirere og styrke hinanden i vores arbejde med kvinder.

Ugen efter besøger jeg SuperfitMor-bloggen som gæsteblogger. Jeg har lovet at skrive et indlæg om bækkensmerter under graviditeten og hvad man kan gøre ved det. Jeg glæder mig til at samarbejde med Thora, som driver Superfit-Mor. Thora har en lidt anden baggrund end mig, nemlig som personlig træner, så jeg håber at min baggrund som fysioterapeut kan give et nyt perspektiv på hvad graviditetsrelaterede bækkensmerter er og hvordan man kan afhjælpe dem. Klik på FOLLOW her på bloggen, hvis du ikke vil gå glip af indlægget om bækkensmerter når det kommer.

Allerførst skal jeg dog på et super spændende kursus hos Prague School of Rehabilitation! Det er allerede imorgen og jeg glæder mig til et par dage med masser af læring om Women´s Health i selskab med gode kolleger. Kurset har fokus på træning og behandling før og efter fødsel, og behandler emner som bækkensmerter, inkontinens, arvævs-behandling, teknikker til selvbehandling og øvelsesterapi. Det er en fortsættelse til en kursusrække jeg har taget og som jeg bygger en stor del af min praktis på, så jeg har store forventninger til kurset. I kan godt forvente at der falder et par guldkorn af her på bloggen i ugerne efter kurset, ligesom jeg selvfølgelig også deler ud af min nye viden til deltagerne på mine MoveTogether-hold 🙂 Husk at klikke på FOLLOW-knappen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s