Lyt med hjertet nu! Tanker om at være nybagt mor.

Kangaroo nyfødt
Kangaroo med nyfødt – gammelt billede – gammelt kamera 😉

Igår var jeg på barselsbesøg hos en ny familie med en knapt 2 døgn gammel datter ❤

Det satte en masse tanker igang om da jeg selv var blevet mor for første gang og specielt omkring hvordan folk talte til mig og omtalte min søn.

Jeg kan huske, at jeg fandt det enormt irriterende at stort set alle skulle påtale min søns størrelse og vækst.

“Nøj, han vokser godt, hva?” “Ammer du ham virkelig KUN?” “Det er da utroligt at du har mælk nok” “Han er da en rigtig basse!”

 

 

Og ja, han voksede hurtigt og fordoblede sin fødselsvægt på ca 3 mdr. Og det var jo enormt bekræftende for mig, eftersom mange tilsyneladende satte spørgsmålstegn ved om jeg havde mælk nok. Specielt efter 3-4mdrs alderen. Og eftersom han voksede rigeligt, udsprang den tvivl nok fra en kulturel løgn om, at brysterne løber tør når barnet er 4 mdr og appetitten vokser.

Men jeg kunne ikke holde ud, at min lille baby og mine brysters evne til at producere mælk, hele tiden skulle vurderes og måles og vejes. Af oldemødre og fremmede på gaden! Det skabte et enormt præstationspres, selvom der selvfølgelig intet ondt var i kommentarerne.

Jeg var skrøbelig. For det er man som nybagt mor. (Og når det gælder mine børn er jeg egentlig stadig ligeså skrøbelig, som jeg også er stålsat og stærk.)

Jeg tumlede med balancen i på den ene side at være helt ny på det her felt og samtidig opleve at have en masse svar dybt i mig. Jeg mødte heldigvis nogle kloge kvinder, der støttede mig i, at lytte til mig selv og finde svarene der, når jeg var i tvivl. Det gjorde, at jeg turde udfordre den eksisterende praksis indenfor forældre-barn-relationen og baby-pleje i det hele taget. For bare 5 år siden var det virkelig en minoritetsgruppe, der bar deres babyer rundt i “tørklæder”, ammede uden tidsplan og skemaer eller ammestopdato, samsov, droppede alt hvad der hed søvntræning og vovede at trodse sundhedsplejerskens vejledning i at baby skulle have grød iblandet MME fra 4 mdr. Og når jeg så ytrede, at jeg ikke selv brød mig om grød og derfor skulle mit barn da heller ikke trækkes med det, hvis ikke han havde lyst, men derimod bare have lov at spise “voksenmad” fra starten, blev der løftet mange øjenbryn rundt omkring. ( Og ret hurtigt begyndte han faktisk at ELSKE havregrød. Men han insisterede selv på at styre skeen og ingen fik lov at made ham.)

Allerede her 5 år efter er vi heldigvis nået meget længere. En strækvikle er efterhånden en standardbarselsgave, den psykologiske forskning i mental sundhed hos spædbørn viser, at den tætte kontakt og opfyldelse af babys behov for tryghed har essentiel betydning for barnets videre udvikling og Baby Led Weaning (BLW) er efterhånden en udbredt metode til overgangen mellem fuldamning og fast føde. Jeg er ikke længere en minoritetsmor.

Men hold nu op, hvor krævede det meget af mig, dengang, at stole på min mavefornemmelse og trodse nogle samfundsnormer. Og samtidig var det jo en helt fantastisk opdagelse, at lære hvor meget jeg allerede vidste pr instinkt.

Og det kræver helt sikkert ligeså meget af dem, der lige netop er blevet mødre nu, at finde deres ståsted og lytte til deres hjerter! Vores informationssamfund oversvømmer os med gode råd og vejledning og forskning på baby/børneområdet, så man bliver helt forpustet af bare at tænke på, hvor mange bøger man bør læse, opdragelseskurser man bør følge, webinars og online workshops man bør se og foredrag man bør høre. Jeg står her jo selv lige nu. Midt i informationsræset, med noget på hjerte, til småbørnsfamilierne.

Men det der ligger mig allermest på hjerte er, at støtte enhver familie i at lytte til deres hjerter og deres barn. At respektere forskellighed og at det der er rigtigt for mig, ikke nødvendigvis er rigtigt for andre. At lade nybagte mødre vide, at de kan det her! Selvom de er helt nye som mødre. At de ofte har svarene selv. Og at de har ret til at selektere i, hvem de spørger til råds når de har spørgsmål. At de går efter råd og vejledning, der bekræfter dem og styrker dem.

For når vi får råd, vi ikke har bedt om, går vores hjerne i forsvarsposition og lukker ned. Så det velmente råd eller kommentaren, der af den nybagte mor opfattes som en vurdering eller en kritik, bliver ikke hørt eller bliver i stedet til en provokation og vi barrikaderer os fordi vi føler os angrebet.

Så når vi taler med nybagte mødre og fædre skal vi overveje vores ord en ekstra gang. Fordi de står i en af de mest sårbare situationer i deres liv, med et lillebitte sårbart menneske i deres arme. Vi skal lade dem føle sig støttet og forstået og lade dem se at de har potentialet til at være verdens mest fantastiske forældre for netop deres barn.

/Katrine

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s