Min postgravide krop

Før jeg blev mor så jeg rigtig meget op til de kvinder der på ingen tid var tilbage “i deres gamle liv” efter fødslen. Altså fx kendte jeg en del, der 1-2 uger efter fødslen igen dyrkede sport på højt plan – havde baby med over alt eller kunne lade baby og far blive hjemme.

Jeg syntes de var top seje, de mødre. De lod sig jo slet ikke mærke med at de lige havde født! De fortsatte tilsyneladende upåvirket, med at gøre ting der var vigtige for dem. (Måske er DU sådan en mor? Lad mig sige med det samme at hvis det fungerer for dig, din baby og din krop, så behøver du næppe læse videre. Og du har min fulde respekt og opbakning til at være mor på din måde.) Jeg tænkte at sådan skulle jeg også være.

Sådan blev det IKKE. Slet ikke. Jeg har været mor i over 5 år, -jeg har stadig ikke fået genoptaget min egen sport, som jeg elskede, dyrkede på højt plan og egentlig savner… Jeg forsøgte at komme afsted til træning et par gange, men min baby syntes ikke om lysstofrør og høj musik i en sportshal kl. 21.30. Han syntes heller ikke om at madpakkerne tog med mor til træning, mens han var hjemme med far i et par timer og han syntes SLET IKKE om sutteflasker. For mig var ønsket og forventningen om at dyrke sport for min egen skyld, ikke forenelig med min søns behov. I hvert fald ikke på min vante måde. Og ret hurtigt kunne jeg overhovedet ikke forstå, at jeg nogensinde havde haft den idé, at jeg hurtigst muligt skulle tilbage til min gamle træningsform.

For helt ærligt, så var hop, løb og mavebøjninger nok det sidste min søvnudhungrede post-gravide krop havde brug for!

Men hvad havde den så brug for? Hvordan kommer man “tilbage til sin egen krop” efter en graviditet og fødsel?

For mig var vejen på samme tid både kort og lang.

Kort fordi jeg ikke følte mig så anderledes end før og fordi min krop hurtigt lignede min “gamle” krop. Min primære vægtøgning i første graviditet, skyldtes væske og det forsvandt af sig selv på kort tid. Resten af de ekstra kilo gik vist til mælkeproduktionen og hurtigt var jeg under normalvægt fordi jeg ikke kunne nå at spise nok til at følge med min søns appetit (trods mit store indtag af chokolade og kage). Det er dog langt fra alle der taber sig af at amme, og det er vigtigt at vide at de to ting ikke nødvendigvis hænger sammen. Amningen er jo en stor belastning for kroppen og vores hjerne reagerer instinktivt i pressede situationer. Den sørger simpelthen for at holde på depoterne, for det er jo nu den virkelig har brug for dem!

Lang fordi jeg ændrede mine prioriteter fuldstændig. Jeg havde ikke lyst til at være væk fra min søn et eneste øjeblik, slet ikke for at træne. Og fordi min krop havde brug for at bygge op indefra. Langsomt. Mine mavemuskler havde svært ved at samle sig, selvom de var i god form inden fødslen og selvom jeg tidligt i graviditeten var holdt op med at lave mavebøjninger, sætte mig lige op fra liggende stilling osv. Derudover fik jeg en infektion i livmoderen, der gav væske i bughulen og krævede indlæggelse da min søn var 5 uger gammel. Og trods antibiotika blev den ved at lure i kroppen i flere måneder efterfølgende.

Jeg gik ture med barnevogn og vikle og trivedes godt med det. Og jeg begyndte at lave lidt yoga hjemme på stuegulvet. Og derudover sørgede jeg for at bruge min krop i hverdagen. Komme helt ned i hug for at løfte min søn op fra gulvet, øve mig i at trække vejret “rigtigt” igen – 360 grader rundt i nederste del af ribbene og mave/lænd. Tumle og lege med min søn. Han voksede hurtigt, så alene det at vikle ham i flere timer dagligt, gav en øget belastning, der genopbyggede min styrke i kernemuskulaturen. Hvis man ved hvordan man bruger kroppen hensigtsmæssigt i hverdagen, er det altså virkelig noget der batter!

Og ellers valgte jeg at slutte fred med at en post-gravid krop ikke skal være det samme som en pre-gravid krop. Jeg udviklede mig jo enormt personlighedsmæssigt og menneskeligt, så hvorfor skulle min krop ikke afspejle det? Jeg vidste at det ikke var realistisk at genoptage en masse træning, så længe jeg kun lige overlevede på et minimum af søvn. Så jeg satte mine forventninger til kroppen efter det.

For mig var det, i flere år, nok at have en aktiv hverdag med velvalgte bevægelser. Nu føler jeg behov for lidt mere udfordring rent træningsmæssigt og træner derfor med tungere vægte (alt mellem egen kropsvægt og 30 kg) og høj intensitet i 10-15 min ad gangen, 3-4 gange om ugen. Jeg ammer stadig og bliver ofte vækket om natten, derfor føles det ikke bæredygtigt at træne ret meget mere end det. (Jeg er ret fysisk aktiv på mit arbejde, så det tæller selvfølgelig også lidt i regnskabet).

Det er værd at vide at amningen påvirker den hormonelle balance og at kroppens bindevæv vil være svækket så længe man ammer og i månederne efter. I al den tid, kan der være brug for at tage ekstra hensyn, fx til bindevævet mellem de lige mavemuskler. Det betyder fx at det stadig er en god idé at rulle om på siden og sætte dig op den vej (ligesom de fleste gravide gør) når du skal ud af sengen. Simpelthen for ikke at stresse bindevævet.

Jeg ville sådan ønske at nybagte mødre ville spørge mig “hvordan bliver jeg stærk til morlivet?” frem for “hvordan taber jeg mig efter graviditeten?”. Der er en verden til forskel på at fokusere på en funktionel krop, der kan klare hverdagens krav, og på en kosmetisk strømlinet krop, der nemt bliver udmattet og udsultet, hvis den samtidig skal amme, give omsorg, vækkes om natten, vugge/trøste/berolige igen og igen, i stedet for selv at få hvile.

Træning for mødre skal være bæredygtig! Med bæredygtig mener jeg at du ikke skal forlange mere af din krop end den kan levere. Og at du ikke skal forsøge at skabe en mere omfattende træningsrutine end hvad der er realistisk. I nogle perioder kan det handle om 5 minutters vejrtræknings- og kropsbevidsthedsøvelser om dagen. I andre perioder kan du måske holde til mere. Kroppen skal have mulighed for at restituere tilsvarende din træning, så hvis du ikke sover ret meget, skal din træning være blid og opbyggende.

Vi kvinder er hurtige til at dømme os selv og sammenligne os med andre. Mange af os har svært ved anerkende os selv for alt det vi rent faktisk gør og har primært blik for det vi ikke gør/kan/magter. Man kan godt være en supermom selvom man er gået en buksestørrelse eller 2 op! Og alle fortjener at være tilfreds med deres krop – specielt efter at den har været hjem for et lille nyt menneske.

Hvis du ønsker støtte til at lære din krop at kende igen efter graviditet og fødsel eller vejledning i et træningsforløb kan du selvfølgelig hente hjælp hos mig på klinikken, hvor jeg tilbyder både individuelle forløb og efterfødselshold.

/Katrine

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s