Nu er det åbenbart skadeligt at vikle sin baby…???

Fysioterapeuterne Lone Wiegaard og Nanna Johansen har skrevet en artikel om den stigende tendens til at bære børn i slynger og vikler. Den er offentliggjort hos Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Du kan læse artiklen her.

Hvis du har lyst.

Eller du kan tage mit ord for at den artikel primært er noget vås. På mig, virker det som om at artiklens primære fokus er at kritisere forældre, der dyrker et nærværende og lydhørt forældreskab. Man forsøger at pakke det ind i såkalt faglige argumenter, men der er ingen videnskabelig dokumentation at finde nogen steder.

Jeg synes det er SÅ flovt at et par af mine potentielle kolleger kan finde på at skrive en artikel kun bygget på deres egne “syns´ninger”, helt uden nogen form for evidens og at sundhedsplejerskerne derefter kan finde på at offentliggøre den på en faglig platform og anbefale, at den danner grundlag for sundhedsplejerskens vejledning til forældre.

Vi er sgu da for helvede (ja undskyld, men jeg er virkelig vred!) autoriseret af sundhedsstyrelsen og har pligt til at arbejde evidensbaseret og efter kliniske retningslinjer hvor disse findes. Erfaringsbaseret arbejde er selvfølgelig tilladt, men at vejlede hele Danmarks samlede skare af sundhedsplejersker ud fra sin egen meget snævre og ensidige erfaring/betragtning må være på grænsen af hvad man kan tillade sig indenfor autorisationsloven.

“Fysioterapeuter er professionelle og troværdige (…) Der forudsættes, at fysioterapeuternes viden er baseret på evidens og professionel erfaring. Dette indebærer viden og kendskab til kliniske retningslinjer, anbefalinger, vejledninger o.a., som fysioterapeuterne baserer deres virke på. “

Kilde: Danske fysioterapeuter

Nå, men egentlig ville jeg jo gerne skrive et svar på selve artiklen, der bl.a. indeholder nedenstående citat.

” Vi har sideløbende oplevet en stigning i henvendelser fra pædagoger og dagplejere, der bekymrer sig over børnenes udvikling. I flere tilfælde kædes denne bekymring sammen med et barneliv, der i høj grad er foregået ”båret” og ”støttet”, altså at barnet har tilbragt mange timer – vågne og/eller sovende – i slynge/vikle i det første leveår. Disse henvendelser har været fulgt af forskellige beskrivelser af børn som ”vingummibørn”, slappe børn – eller børn, der bliver usædvanlige usikre eller ulykkelige, når de starter i dagpleje eller vuggestue. Vi har også oplevet, at nogle af disse børn ikke udvikler sig motorisk aldersvarende eller udvikler uhensigtsmæssige strategier for bevægelse. “

Udrag fra Giv børnene bevægelsesfrihed

Gad vide om de damer, Wiegaard og Johansen, har overvejet om der kunne være andre årsager til at de i de seneste år har oplevet fleresåkaldte “vingummibørn”?

Gad vide om den øgede brug af skærme og tendens til at passificere selv helt små børn med skærme, kunne have noget med det at gøre? Jeg ved det ikke, men Wiegaard og Johansen ved det tydeligvis slet ikke.

Gad vide om en stigende tendens til at tale børn fra at klatre i træer, gå i bare tæer, grave i jorden, rulle ned af bakker og andet sjovt, kunne bidrage til mere slappe eller hypotone børn?

Der kunne være mange flere årsager, men det beskæftiger artiklen sig ikke med.

Gad vide om nogle af de børn, der ikke har været båret meget, heller ikke har udviklet sig motorisk alderssvarende eller har udviklet uhensigtsmæssige strategier for bevægelse? Det er bestemt tilfældet ud fra min erfaring. Skal vi stigmatisere deres forældre af den grund? NEJ!

Hvor mange af Jer slynge- og viklemødre bærer Jeres børn fra I står op om morgenen til I går i seng om aftenen? Ingen??? Men lægger I så børnene på gulvet engang imellem så de også kan træne motorikken der? Virkelig?

Dét spørgsmål måtte artiklens forfattere egentlig godt have stillet.

Jeg er af den (rimeligt fagligt velfunderede) holdning at udvikling skabes når den basale tryghed er på plads. Her mener jeg, at slyngerne og viklerne kan være et udmærket redskab til at sikre opfyldelse af tryghedsbehovet. Damerne taler om at kommunikationen med forælderen er begrænset i bæresituationen. Jeg kunne ikke være mere uening.(Og her bliver jeg altså mere privat end faglig:) Aldrig har jeg haft så gode samtaler med mine børn som på vikleture. Som nybagt uerfaren mor, har sundhedsplejersken og andre fagpersoner flere gange kommenteret på hvor hurtig jeg var til at opfange min babys signaler, når jeg bar ham i viklen. Begge mine babyer har kommunikeret tydeligt med kropssprog og ansigtsmimik uden at have behov for at bruge gråd.Og lad mig i samme åndedrag sige at børn er forskellige og nogle børn græder mere. Og det er ok ❤

“Hvis et barn bæres op i en høj alder med slynge og viklestoffet tæt omsluttet højt på kroppen, udvikler barnet ikke – som et siddende barn i barnevogn/klapvogn (8-10 mdr. eller derover) – sine coremuskler og muskelstyringen over egen krop. Den frie siddende balance, der ofte mestres når barnet er ca. 8 mdr., er afgørende for udvikling af en god balance og sikkerhed i den videre motoriske udvikling.”

Kilde: Wiegaard og Johansen

En klapvogn har aldrig været beregnet til at træne kernemuskulatur. Risikoen for at barnet synker sammen i klapvognen og dermed belaster rygsøjlen uhensigtsmæssigt, er langt større end i slyngen. Det bedste sted at træne kroppen og dermed også kernemuskulaturen er på gulvet. Men hvis man er ked af det, utryg, træt eller føler sig ensom er man ikke tilbøjelig til at træne nye færdigheder. Så en tilpas baby kan få (og SKAL have) masser af god træning på gulvet. Men hvis baby har andre behov der skal opfyldes, må de naturligvis opfyldes først. Fx ved at blive båret i det omfang der er behov for.

Og det behøver vel ikke være enten eller?

Der er da masser af børn der både bruger vikle og barnevogn og trives med det. At man bliver båret af sine forældre i nogle situationer udelukker vel ikke at man kan lege på gulvet i andre.

Artiklen kommer også med en påstand om fastlåste hoveder, der ikke kan dreje frit og udvikler skævheder. Hvis man har modtaget fornuftig vejledning i at bruge sin vikle, ved man at man skal hjælpe baby til at dreje hovedet regelmæssigt.

Hvordan er det nu… Har vi nogen sinde hørt om babyer der fik flade baghoveder og skæve kranier af at ligge på ryggen? Åh jo, måske endda også et par stykker mere end dem der fik skæve kranier af at blive viklet.

Artiklens forfattere fremsætter dog et par fine synspunkter som jeg er meget enig i. De er bare så “old news” at enhver slynge-forælder for længst har sat sig ind i dem og tager højde for dem i deres daglige slynge/viklepraksis.

Ja, babyer skal have tid på gulvet til at udvikle styrke i kroppen.

Ja, fremadvendt bæring kan være overstimulerende for baby.

Ja, overdreven hoftespredning er uhensigtsmæssig for hofteleddenes udvikling.

Ja, stof der dækker hovedet er en dårlig idé (og her nævner Wiegaard og Johansen endda kun begrænsningen af hovedbevægelse og ikke risikoen for kompromiterede luftveje)

Forfatterne må dog have glemt at deltage i undervisningen på fys-skolen, da emner som udvikling og stimulering af balance, følesans og kropsbevidsthed, samt opbygning af kernemuskulatur blev gennemgået.

Og de sidestiller uden videre vikler og slynger med autostole og skråstole. Ved de to sidstnævnte er jeg helt enig i at der er tale om fiksering i en passiv stilling, der let belaster rygsøjlen uhensigtsmæssigt. Men jeg kan slet ikke se paralleller til ergonomiske bæreredskaber der, efter min overbevisning, inviterer børnene til at aktivere deres kernemuskulatur, stimulere balancen, den taktile- og den proprioceptive sans, samt nysgerrigt deltage i forælderens verden og gøremål.

Jeg synes virkelig at den ovennævte artikel kun er et bidrag til stigmatiseringen af bestemte forældregrupper og at den er helt uden faglig substans.

Hvorfor er det så svært for sundhedsfaglige at støtte forældre i at lytte til deres intuition og i det hele taget styrke dem i forældrerollen???

Hvornår holder vi op med at shame og facilitere usikkerhed?

Nanna Johansen og og Lone Wiegaard, det er virkelig en ommer. Hvis I har lyst til at fremstille nogle reelle faglige argumenter for at der bør ændres i den aktuelle praksis i slyngevejledning, vil jeg meget gerne i dialog med Jer. Jeg synes det er vigtigt at vi gør fagligt velfunderet rådgivning let tilgængelig for forældre, men med respekt for den enkelte families behov. Hjælp mig med det, istedet for at kritisere uden gennemarbejdede argumenter.

/Katrine – fysioterapeut og mor

Måske nogle af disse tidligere blogindlæg kunne være interessante at læse:

At give baby de bedste forudsætninger vol 1 (om motorisk udvikling)

At give baby de bedste forudsætninger vol 2

Hoftesundhed og smalle bæreseler

Motoriske udfordringer i viklen?

Mavetid fremmer amningen

Reklamer

2 Comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s