Freshwater finish – rygbæring for gravide

At bære på ryggen kan være virkelig rart når man er gravid! Det er ligesom om at barnet på ryggen udbalancerer vægten fra den voksende mave og det føles befriende.

Så selvom det kan lyde tungt at bære den kommende storesøster/bror, mens du er gravid, kan jeg klart anbefale dig at prøve det, medmindre du har problemer med din bækkenbund – den øgede vægt belaster nemlig bækkenbunden yderligere.

Jeg var selv meget plaget af kvalme og opkastninger i mine graviditeter, men hvis jeg bare kunne sørge for at viklen ikke rørte min mave og min hals, kunne jeg godt bære på ryggen og gjorde det frem til fødslen af lillebror (41+5).

Jeg var glad for at bruge double hammock med den afslutning du finder herunder – freshwater finish – der sørger for at fordele vægten over bryst og skuldre, men som ikke trykker på nogle af mine kvalmepunkter. Men graviditetskvalme er jo en meget individuel sag, så prøv dig frem 🙂

I DH-bindinger kan det være svært at få barnets benstilling symmetrisk – se her hvor stor forskel det gør på knæstillingen om viklen støtter til knæhasen eller ud over knæet….

I denne film viser jeg hvordan jeg binder DH med M på 3 år, som selv kan klatre op på min ryg. Læg mærke til at jeg læner mig mere fremad mens jeg binder, fordi hans vægt ellers gør det svært at stramme nok. Til gengæld ved jeg at han ikke popper sædet ved at strække ben, sådan som de yngre babyer gør. Hvis han var mindre ville jeg stå mere ret op, så snart jeg havde lavet sæde, idet hans vægt så ville hjælpe med at holde sædet på plads.

Vil du lære mere om at bære på ryggen så er mit rygbæringskursus hos Tidens Kiropraktor i Odense M lige sagen for dig! (Og ja, det er en ulden elefanthue M har på her i juni måned. Han legede nemlig lige ridder og han ved godt at riddere går med elefanthuer under rustningen 😉 )

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s