Basics om amning + løsningen for dig, der får ondt i ryggen af natamning.

Det er World Breastfeeding Week i denne uge og jeg vil gerne dele noget af det, der har gjort en forskel for mig, i mine ammeforløb og som jeg gerne ville have vidst for lidt over 6 år siden, da jeg var igang med at etablere mit første ammeforløb.

Højst sandsynligt kan det også gøre en forskel for dig.

Vikleamning af 1,5årig

Alle kan amme

Alle kan amme. Eller i hvert fald næsten alle. Hvis de får den rette vejledning og støtte!

Mælkeproduktion er er spørgsmål om udbud og efterspørgsel, altså at brystet stimuleres tilstrækkeligt, specielt i starten. Men amning er også et fintunet samarbejde mellem dig og din baby og det kan være rigtig hårdt arbejde, at etablere en vellykket amning. Du får højst sandsynligt brug for støtte fra dine nærmeste, for der kan være dage og uger hvor du føler dig lænket til ammestolen/sengen/sofaen og bare det at få et hæderligt måltid mad kan være en kæmpe udfordring. Praktisk hjælp fra partner og familie er guld værd!

Nogle sundhedsplejersker er rigtig gode til at hjælpe igang med amning eller til at rådgive hvis du støder på problemer. Men der er også nogen der IKKE er. Find dig ikke i middelmådig vejledning. Hvis din sp ikke kan hjælpe jer ud af problemet, så søg hjælp et andet sted! Der findes nemlig rigtig mange super dygtige ammerådgivere som har en decideret ammerådgiveruddannelse bag sig, fx gennem La Leche League. Ammenet eller Foreningen Forældre og Fødsel kan også yde rådgivning eller hjælpe dig med at finde en lokal ammerådgiver. Der er kan også være fysiske udfordringer hos barnet, der kan give problemer. Det kan fx være kæbespændinger eller nakkelåsninger. Her kan en specialiseret babykiropraktor hjælpe.

Hvis du har et mislykket ammeforløb i rygsækken, skyldes det altså højst sandsynligt at nogle ydre faktorer ikke har været optimale. Der findes heldigvis masser af mødre, der oplever at få en fuldamning op at køre med barn nr. 2 eller 3, eller endda at genetablere amningen efter at have kastet håndklædet i ringen!

Den nyfødtes mave er på størrelse med en valnød

Og det betyder at det er helt normal nyfødt-adfærd at vise sult hver time eller at spise i 3-5min for derefter at snuppe en god lur ved brystet og så fortsætte måltidet efter 30-45 min.

Her er en rigtig fin artikel om emnet.

Træning i maveleje fremmer amningen

Klik ovenfor og læs mit tidligere indlæg om hvorfor den tid din baby tilbringer på maven har betydning for amningen.

Appetitspring er helt normale

Du vil engang imellem opleve at din baby vil ligge ved brystet nærmest døgnet rundt. Det får dig måske til at tro, at du ikke kan mætte din baby, at du har for lidt mælk eller at den er “for tynd”. Det er sådan set rigtigt at du nogen gange har for lidt mælk. Men din baby er klog. Den kender løsningen. Den sørger for at melde sig ofte, så brystet bliver stimuleret og produktionen øges. Det kan være et par hårde dage at komme igennem, men det betyder ikke nødvendigvis at “nu er det tid til grød”.

Når du stoler på at du kan mætte dit barn vil du sikkert forbløffes over din krops evne til at regulere op og ned alt efter barnets behov. Nogle oplever ammestrejker på dage eller uger og tror at amningen er slut, men det behøver altså ikke være tilfældet og de fleste vil uden problemer kunne genoptage amningen hvis de ønsker det.

WHO anbefaler amning i minimum 2 år

Den danske sundhedstyrelse anbefaler fuldamning i 6 mdr og delvis amning i 1 år eller mere. Den der “eller mere” har det med at blive overset, når andre får travlt med at påpege at “hun er da for stor til det der” eller “ammer du STADIG????” Men den internationale sundhedsorganisation anbefaler altså at du ammer i 2 år eller mere hvis du og barnet trives med det.

Du har altså videnskaben i ryggen, hvis du vælger at amme længere end 1 år, fx til barnet selvafvænner (hvilket typisk sker mellem 2 og 4års alderen).

Rygsmerter og natamning

Jeg har selv oplevet, at få tiltagende ondt i ryggen af natamning i takt med at min liggestilling (på siden) måtte tilpasse sig et voksende barn. Mine børn har været store allerede som meget små og alt efter hvor meget de har været villige til at krumme sig sammen, har jeg måttet ligge og balancere sidelæns, med knapt så bøjede ben, som jeg kunne ønske mig. (jeg sover bedst på siden med minimum det ene ben trukket helt op til maven)

Samtidig har jeg haft en tendens til at skyde brystkassen en anelse fremad, hvilket bragte brysterne nærmere barnet, men samtidig øgede mit lændesvaj.

Lær at amme din tumling mens du ligger på ryggen

I starten kunne jeg slet ikke se årsagen til den ømme og stive ryg, jeg stod op med om morgenen. Men der tegnede sig et mønster af, at jo mere urolig natten havde været, jo værre var min ryg om morgenen. Jeg troede det handlede om manglende hvile.

Men så opdagede jeg, at de nætter hvor jeg primært havde ammet liggende fladt på ryggen, med barnet på skrå hen over min overkrop, var anderledes.

Min ryg havde det meget bedre om morgenen!

Mine dybe, stabiliserende muskler (kernen) blev simpelthen udmattede, når jeg lå semiudstrakt på siden under natamning (og ofte i meget lang tid, fordi barnet insisterede på at blive liggende i armhulen). Det fik mine ydre, lige ryg- og mavemuskler til at tage over, hvilket gjorde dem ømme og skabte belastning af ryghvirvlerne, selvom jeg jo lå ned i sengen.

Da jeg blev bevidst om dette begyndte jeg at begrænse sideliggende amning og i stedet placere barnet på skrå hen over mig (barnets hoved ved mit bryst, barnets ben ved modsat hofte). En god hovedpude og en ekstra pude under min arm/skulder ved ammebrystet hjalp yderligere på komforten, men efter noget tid havde jeg ikke behov for puden under skulder/overarm længere.

Når man ligger på ryggen slapper musklerne bedre af i sammenlignind med den sideliggende strakte stilling, som har tendens til at overbelaste kernemuskulaturen, der efter en graviditet er rigeligt udfordret i forvejen. Og det kan altså give rygsmerter. Efter at jeg blev opmærksom på dette hos mig selv, begyndte jeg at være undersøgende på mine patienters sovevaner. Og der tegnede sig et helt tydeligt billede af, at patienter med rygsmerter og udfordret kernemuskulatur (ammende mødre eller ej) havde det bedst med, at sove på siden med minimum 90 graders bøjning af hofteleddet og minimalt eller intet lændesvaj. Hvis alternativet var at ligge strakt på siden med øget lændesvaj oplevede mange øget ubehag, hvorimod rygliggende stilling (evt med pude under knæ) fungerede bedre.

Ovenstående er IKKE et videnskabeligt studie, men blot mine betragtninger og erfaringer. De er dog ganske gratis og ufarlige at afprøve, så måske kan det også løse DIT problem, hvis du får ondt i ryggen af at natamme dit 1+ årige barn.

Stillingen minder en del om laid-back som jo også bliver rost og anbefalet (med god grund) mange steder, men som sagt kan man godt ligge helt ned på ryggen, hvor man i “laid-back” nærmere sidder tilbagelænet, som navnet jo antyder.

Det er dog VIGTIGT at nævne at du skal være opmærksom på frie luftveje og risikoen for øget kropsvarme (jævnfør SSTs anbefalinger for forebyggelse af vuggedød) når du ammer i rygliggende, specielt hvis du falder i søvn før du får lagt barnet væk. Barnets alder spiller selvfølgelig ind, da en et-årig selvsagt ikke er så skrøbelig og hjælpeløs som en nyfødt. Mht varme så plejer jeg at have min egen dyne over mine ben, barnets dyne over barnet og min ene arm og evt en ekstra babydyne til min anden arm/skulder, hvis der er behov. Barnet får altså ikke min dyne over sig. Men det er klart at det er varmt at ligge på mor, så vær ekstra opmærksom her og se om du kan finde en løsning der virker for jer. Brug den klassiske sideliggende ammestilling så længe den fungerer for jer. Jo ældre dit barn er, desto mindre er risikoen for at kompromitere sikkerheden.

Hvis du gerne vil benytte dig af rygliggende amning om natten anbefaler jeg at du orienterer dig nærmere om sikker sengedeling fx her https://samsovning.dk/guide-til-sikker-samsovning/ eller her https://cosleeping.nd.edu/safe-co-sleeping-guidelines/ eller her https://kellymom.com/parenting/nighttime/cosleeping/. Den danske sundhedsstyrelse har, mig bekendt, ingen anbefalinger til sikker samsovning, hvilket jeg synes er problematisk, da langt de fleste familier på et tidspunkt vil komme til at praktisere samsovning – tilsigtet eller ej.

Tak fordi du læste med så langt! Jeg ønsker jer et smukt og kærligt ammeforløb – amning er så meget mere end mad. Kontakt mig hvis du ønsker hjælp til at lære at amme i vikle eller ringslynge.

/Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.