Fuldtidsmor, hjemmegående, moderne bondekone, hjemmepasser….

Ja, jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg skal kalde min profession i øjeblikket. Alle de ovennævnte passer vist meget godt.

Jeg har valgt at gå hjemme i en periode. Af mange grunde. bl.a. fordi mit yngste barn har behov for at være hjemme i øjeblikket og jeg har behov for at sætte en stopper for de tvungne adskillelser mellem os.

Fordi ingen af os i familien trives med lange dage væk fra hinanden og fordi jeg ønsker at udforske hvor meget vi kan reducere vores leveomkostninger og vores klimaaftryk og stadig leve et komfortabelt liv.

Jeg ønsker at opbygge vores hverdag så den bliver fuldt ud bæredygtig. Både i klimamæssig forstand og i personlig forstand. Finde ud af hvordan jeg lever et liv med overvejende plus på kontoen og ikke bruger flere ressourcer end jeg har. Jeg vil VÆRE mere og GØRE mindre.

Jeg er stadig fysioterapeut – det holder jeg nok aldrig op med at være. Jeg er bevægelsesnørd og prædiker gerne mit syn på holistisk sundhed til alle der gider høre det.

Og jeg har stadig en bunke vikler, der af og til bærer børn, men lige så ofte agerer gynger, hængekøjer og andet sjovt. Jeg har stadig mange tusind timers vikleerfaring og regner med at skulle dele mere ud af den. Her på bloggen, på instagram og i det virkelige liv. Sammen med al min viden om babyer, børn, mødre, deres kroppe og nervesystem.

Men lige nu ved jeg ikke helt hvordan min arbejdsmæssige fremtid ser ud og det passer mig simpelthen SÅ godt. Det er en stor frihedsfølelse og jeg er ubeskriveligt taknemmelig for at min mand bakker op om min mavefornemmelse, der siger mig at jeg skal tage mig tid og stå helt af “hamsterhjulet”. Og jeg nyder dagene med vores børn og alle de legekammerater, der ofte fylder huset og haven. (og nogen gange får jeg selvfølgelig bare NOK af børn og venter utålmodigt på at manden kommer hjem, så jeg kan gå en tur i ensomhed)

Og så glæder jeg mig helt vildt til det kommende forår og sommer, hvor jeg skal afprøve hvor mange hjemmedyrkede grøntsager jeg kan hive op af jorden og hvor længe vi kan leve af dem og hønsenes æg. Og af køerne som skal gå på græs hos vores gode venner. Og til kyllingerne og ællingerne, der forhåbentlig hopper dunede ud af deres æg, mens haven bugner af modne jordbær….

Gad vide hvor meget af det der kommer til at lykkes?

Ind i mellem får jeg nok lyst til at udbrede det glade viklebudskab og så udbyder jeg en workshop i ny og næ. Jeg har også et par tanker om nye tilbud til babyer og mødre, jeg måske får lyst til at udbyde i lokalområdet.

Det bliver godt! Alt er godt her.

/Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.