Vikle efter kejsersnit?

Her har været (lidt for ) stille længe, men nu er det planen at bloggen skal have noget opmærksomhed igen.

Det efterårsagtige vintervejr gør det ekstra tillokkende at sætte sig ved tastaturet og brændeovnen, når nu haven er alt for våd til at jeg kan komme igang i køkkenhaven.

Så jeg lægger ud med lidt facts og tips til at bruge vikle efter kejsersnit.

Mange er i tvivl om hvad kroppen kan klare efter den store operation, som et kejsersnit jo er. Kan jeg bruge vikle efter kejsersnit? Hvornår må jeg vikle efter kejsersnit? Det er spørgsmål jeg tit støder på, så her kommer et svar til alle Jer, der ønsker at vikle Jeres lille kejsersnitbaby.

Kort og godt: JA! Du kan sagtens vikle efter kejsersnit. Et typisk kejsersnit-ar sidder ca langs med trussekanten, og din nyfødte i viklen når ikke længere ned end til din navle, så der vil sjældent opstå kontakt mellem baby og ar. Du må gerne bære babys vægt. Når du bruger vikle, fordeles vægten bedre, så det er langt mere skånsomt for din krop, end fx at bære baby i en autostol eller lift, hvilket skaber en skæv belastning, som er svær at tackle for din aldeles overbelastede og traumatiserede kernemuskulatur (dybe mave-/rygmuskler, bækkenbund og mellemgulv).

Efter kejsersnit kan du i starten have svært ved at rette dig helt op og strække hofteleddene ud, da du måske er bekymret for at strække arret for meget. Du vil være øm og dine mavemuskler har det svært efter operationen, så måske vil du fornemme at de ligesom trækker i arret, når de aktiveres. Det kan fx være når du skubber til noget (som at skubbe barnevogn op ad bakke) eller løfter (din baby fra puslebordet). Det er ikke farligt, men det kan være ubehageligt.

Jeg kan på det varmeste anbefale at bruge strækvikle i starten, da denne kan bindes færdig inden baby placeres og det kan være en stor hjælp for din krop. Strækviklens ender kan bindes over eller under arret, så stoffet ikke generer. Har du erfaring med fastvikle eller ringslynge kan disse også bruges fra fødslen, også efter kejsersnit.

Lad gerne babys fødder blive inde i strækviklens yderste lag de første uger (det lag der går vandret rundt om din og babys krop), så vil spark og skub fra fødderne ikke komme i nærheden af dit ar.

Hvornår kan man begynde at vikle efter kejsersnit? Svaret er, at det er meget individuelt. Du vil helt sikkert kunne finde beretninger om kejsersnitbabyer, der putter i viklen hos mor samme dag som de er født, men måske vil du selv opleve det som en kæmpe kraftanstrengelse bare at komme op og sidde på sengekanten den første dag. Og du kan måske slet ikke forestille dig at skulle bakse med baby og vikle i lang tid efter operationen. Nogle kvinder kommer sig hurtigt, andre bruger lidt længere tid.

Du kan vikle når du føler dig klar. Hvornår det sker, kommer også an på hvordan optakten til dit kejsersnit har været, hvilken form for bedøvelse du har modtaget, hvor kompliceret operationen har været og en masse andre individuelle faktorer.

Måske er det når din baby er 1 døgn gammel, måske 3, måske 7, måske 14. Lad dig ikke presse af dine forestillinger og forventninger, men tillad dig at spørge din krop. De første par gange du skal have baby i viklen, kan det være rart at have din partner eller en anden hjælper med på sidelinjen, da du kan få brug for en ekstra hånd til at støtte baby eller til at rette viklen til på din ryg. Stå gerne foran et stort spejl – det gør det hele meget lettere.

Hvis det føles trygt og naturligt kan du bære så meget du orker. Hvis det føles svært, anstrengende eller utrygt så nøjes med at bære i kort tid og så kan du dag for dag øge vikletiden. Måske har du brug for hjælp fra en slyngevejleder for at føle dig tryg. Måske har du bare brug for at prøve et par gange.

Husk at din partner kan begynde at vikle allerede samme dag som baby er født, hvis I har lyst og behov. Det behøver ikke nødvendigvis være mor og hvis din partner kommer igang med at vikle kan det give dig noget tiltrængt aflastning de første dage. Din krop vil takke dig for et par timers god søvn hist og pist og du bliver hurtigere fit for fight, når du får mulighed for at restituere.

Et par generelle tips til at komme sig ovenpå et kejsersnit:

Lig på maven. Måske er det ikke det første du har lyst til, men at ligge på maven giver et blidt stræk på dine mavemuskler, der ellers kan have tendens til at forkortes efter operationen. Det øger også blodcirkulation omkring såret, hvilket fremmer helingen. Start med at ligge på maven et minut eller to og øg gradvist tiden. Du kan begynde at ligge på maven 1-2 dage efter operationen.

Bliv bevidst om din vejrtrækning. De fleste gravide oplever at vejrtrækningen bliver mere overfladisk i de sidste graviditetsmåneder, fordi baby fylder. Efter fødslen har du brug for at genetablere en dyb vejrtrækning, der primært er styret af mellemgulvet. Tænk på at du skal trække vejret forbi arret, helt ned til bækkenbunden. Det reducerer dannelsen af stift arvæv i dybden og giver bedre vilkår for hele kernemuskulaturen. Vejrtrækningen er essentiel at få på plads før du starter genoptræning efter graviditeten. Det kan være svært i starten, men det bliver lettere når du øver dig.

/Katrine

1 Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.